10 råd til sund fodpleje
Dine fødder bærer dig gennem livet hver eneste dag, og derfor fortjener de en helt særlig opmærksomhed. Med fornuftig fodpleje kan du forebygge gener som hård hud, smerter og andre fodproblemer, så du kan gå både lettere og sundere.
1. Tjek dine sko
For at sikre, at dine sko passer ordentligt til dine fødder, kan du tage sålen ud af skoen og stille dig oven på den. Hvis dine fødder stikker ud over kanten, er skoene for små, hvilket kan føre til smerter og ændringer i din fodform over tid. Gå altid efter sko, der passer til dine fødder.
Vær obs på, at fodtøj købt i genbrug kan være dårlige for dine fødder, hvis sålen f.eks. er trådt skæv af den tidligere ejermand.
2. Vælg åndbare strømper
Sørg for at skifte strømper hver dag og vælg åndbare materialer som bambusviskose, bomuld eller andre naturmaterialer. Strømper af syntetisk materiale som nylon har tendens til at holde på sved og fugt. Undgå i øvrigt sokker, der strammer, da tætsiddende strømper kan hæmme blodcirkulationen i fod og underben.
3. Daglig fodmotion
Daglige øvelser hjælper med at styrke fodens muskler og holde dine fødder smidige. Du kan let træne dine fødder i løbet af dagen ved at tage skoene af, krumme og sprede tæerne, vippe fødderne op og ned eller stille dig på tæer.
4. Overvej individuelt tilpassede indlæg
5. Klip neglene korrekt
Når du klipper dine tånegle, så sørg for at klippe dem lige over, fremfor at klippe ned i siderne. Hvis du klipper i en runding, risikerer du at få nedgroede negle, hvilket kan forårsage en smertefuld betændelse i negleroden. Oplever du problemer betændelsestilstande og indgroede negle, bør du søge hjælp hos en fodterapeut.
6. Skyl dine fødder dagligt
Brug lunkent vand til at skylle fødderne hver dag, gerne i forbindelse med et brusebad. Vær opmærksom på, at sæbe udtørrer huden, så du bør påføre en fed creme efter badet, hvis du har tendens til tør hud.
7. Tør fødderne grundigt
Efter hver vask er det vigtigt at tørre fødderne grundigt, især mellem tæerne. Fugtige områder mellem tæerne skaber de perfekte betingelser for hudsvamp, så det er vigtigt at holde fødderne tørre. Vent gerne et øjeblik før du tager sokker og sko på.
8. Fjern hård hud og ligtorne
Hvis du døjer med hård hud eller ligtorne, er det som regel tegn på, at dine fødder belastes forkert - f.eks. grundet dårligt fodtøj uden affjedring og støtte. Du kan anvende pimpsten, fodfile eller fodhøvle, ligesom der findes særlige plastre til behandling af ligtorne.
Det kan være svært at komme problemet til livs på egen hånd, og du kan let komme galt afsted med en skalpel i hånden. Fodterapeuter klarer let hård hud og ligtorne for dig, og så kan du oveni købet få vejledning til at justere dit fodtøj for at forebygge yderligere problemer.
9. Smør fødderne ind i creme dagligt
For at holde huden på fødderne blød og smidig, bør du bruge en god fed fodcreme hver dag efter vask. Dette kan hjælpe med at forebygge hård hud og revner. Undgå dog at påføre creme mellem tæerne, da det kan skabe et fugtigt miljø, som fremmer hudsvamp.
10. Vælg sko efter aktivitet
Fødderne har brug for støtte og komfort, som passer til dine daglige aktiviteter. For eksempel har du brug for ekstra støtte og beskyttelse i arbejdssko, mens sportssko skal kunne absorbere stød og give bevægelsesfrihed. Når du slapper af, bør du gå efter mere behagelige og afslappede sko, så dine fødder kan få den nødvendige plads og hvile.